.. hmm.. Men hvad er det lige, en Blog er…. Tja.. jeg følger kun med i en Blog, det er ikke fordi der er så mange indlæg endnu, til gengæld er de sjove.. Jeg tænker bare at jeg ikke kan skrive de sjove indlæg, som andre gider at følge med i... Jeg kan noget helt andet - Jeg kan være mig.
Jeg er jo den, der har det med at springe ud i alle de sjove ting, som mange andre bare drømmer om.
Derfor er jeg nu igang med min Forever forretning, som jeg er helt sikker på, en dag bliver så stor at jeg kun lever af den :-)
Her vil der under ingen omstændigheder komme indlæg hver dag.
Jeg kan da starte med at indvie jer lidt i min baggrund. I '94 valgte jeg at prøve at springe ud af en flyver for første gang.. Det blev hurtigt til rigtig mange gange.. og blev instruktør. Der er rigtig mange, der er uddannet af mig - og jeg har siddet i flyveren, med dem på deres første spring. I 2000 tog jeg til USA uden at kunne ret meget engelsk, inden jeg tog afsted.. Det gav nogle rigtige sjove udfordringer - der er vist ikke mange der er blevet stoppet for at køre over for rødt i USA, der har snakket sig fra en bøde... på FYNSK..
Da jeg var i USA tog jeg uddannelsen til at blive tandem-master. Jeg fik titlen som "Danmarks første kvindelige tandem-master" - på det tidspunkt var der kun 5 andre kvinder, der var det i Europa.. Så hvis jeg ville, kunne jeg have levet af min sport, der var masser af muligheder for det rundt om i verden.
Jeg var inden for faldskærmssporten i 13 år, som bragte mig mange steder rundt i verden, USA -Spanien - Rusland - Venezuela - jeg var flyttet til JydeLandet, Giftede mig med HC, tog Jagttegn. Jagtrejser og rejser i det hele taget er et hit, så det er også blevet til et par måneder i Australien og New Zealand, et par gange på Grønland.
Efter en arbejdsskade som dømte mig ude i næsten 2 år og et par andre job ind i mellem, vendte jeg tilbage til der hvor jeg kom til skade og der besluttede jeg mig for at starte op i Forever og ville arbejde mig ud af mit arbejde. Det skal nok lykkes mig en dag, selvom det tager lidt længere tid end jeg først havde håbet på. Men jeg har lært at jeg skal arbejde, en hel del med mig selv for at få de færdigheder der skal til... det kan godt være at jeg bruger lidt længere tid på det end andre, men jeg er helt sikker på at det skal nok lykkes mig, Jeg kan mærke at jeg er rigtig glad for det jeg laver og der er ikke noget federe end jeg selv kan lave min egen jobbeskrivelse..
Jeg skal være glad og smile.. Nogle vil måske kalde mig en jubel-idiot.. Jeg er da ligeglad.. Det smitter og gør ikke ondt..
